Kræativet
Workshop - Lav dit eget keramik i pladeteknik
Workshop - Lav dit eget keramik i pladeteknik
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Drømmer du om at lave dit eget keramik fra bunden? Så er denne workshop i pladeteknik et rigtig godt sted at starte.
Når du først har lært pladeteknik, åbner der sig en hel verden af ting, som du kan lave i keramik. Det er nemlig samme metode uanset om du vil lave en skål eller sætte en hank på en kop. Pladeteknik giver keramik et pænt og ensformigt udtryk, som du stolt vil kunne vise frem, når du får det med hjem.
På denne 3-timers workshop får du 600 g stentøjsler, som du må lave 2 kreationer af. Vi starter workshoppen med at vise dig teknikken at skære, forme og samle flade lerplader. Herefter kan du sætte i gang med dine egne kreationer, selvfølgelig med rig mulighed for løbende at blive guidet.
Undervejs får du kyndig vejledning, masser af inspiration og mulighed for at dele den kreative proces med andre.
Der vil være 4 slags stentøjsler at vælge imellem, flotte glasurfarver, begitning og en masse forskellige udstikkere, som du kan dekorere dit keramik med.
Når du er færdig, vælger du glasuren, og så sørger vi for resten. Efter 3-4 uger vil dit keramik være klar til afhentning efter forglødning og glasering.
Vi sørger for alt nødvendigt udstyr og materialer, og undervejs forkæler vi dig med kaffe, te og en lille snack.
Når du går herfra, har du lært nye færdigheder, som du kan bruge næste gang, du kommer i Kræativet. Vi glæder os til at se dig!
Share