Polterabend

Skab en uforglemmelig dag for den kommende brud med en kreativ polterabend tæt på Aarhus. 

Tilføj en hyggelig og sjov aktivitet til den festlige dag, hvor I fordyber jer i noget kreativt sammen. Kræativet har en lang række kreative håndværk, som I kan prøve kræfter med, og vi hjælper gerne med at tilrettelægge en aktivitet, som er lige noget for både bruden og jer andre. 

En kreativ polterabend er perfekt, hvis bruden selv elsker at være kreativ eller at lære et nyt kreativt håndværk. En kreativ aktivitet er også en alletiders måde at skabe sammenhold på tværs af brudens vennegrupper. Samtalen flyder nemmere, når man arbejder med hænderne. Samtidig får I noget fint med hjem, som I selv har kreeret, til minde om en god dag.

I kan vælge mellem en bred vifte af aktiviteter som keramik, linoleumstryk, tufting, papirblomster og meget mere. Med andre ord kan du vælge blandt alle de kreative discipliner, der i forvejen tilbydes som workshops i Kræativet.

Vi sørger for alle materialer, kyndig vejledning og en afslappet stemning. Det eneste I skal gøre er at møde op med godt humør og lysten til at være kreative. Vi skal nok guide jer løbende og sørge for, at alle er med – uanset kreativt niveau. Selv nybegyndere, som hævder ikke at have nogen kreative evner, ender med en succesoplevelse og et kreativt minde, som de kan tage med hjem.

En polterabend i Kræativet kan fx være et par timer, hvor I laver:
•    Jeres nye yndlingskopper i keramik
•    En buket papirblomster til bruden (eller et par stykker til hver deltager)
•    Personlige keramikflag med bryllups- eller fødselsdatoer
•    Tufte vægtæpper i flotte farver
•    Tegne og skære jeres egne print med linoleumstryk
•    Evighedslys eller sløjfer syet på symaskine
•    Eller bare to timers hygge, hvor I laver, hvad I har lyst til i keramik

Mulighederne er mange for at tilrettelægge et program for dagen, som passer lige til jer. 
Der er mulighed for at få serveret kaffe, te, snacks eller sodavand, mens I er kreative. 

Vores hyggelige kreaværksted har god plads til større grupper, der er gratis parkering lige ved døren og nem adgang med offentlig transport. 

Du kan booke Kræativet til jeres polterabend ved at kontakte os via vores hjemmeside, e-mail eller telefon. Har du nogle specifikke ønsker til, hvordan arrangementet skal skræddersys til jer? Skriv til os, og så finder vi en løsning, som kan tilpasses jeres ønsker og behov. 

Vær opmærksom på, at der er et minimum på 8 personer ved private events eller prisen, der svarer dertil. Prisen afhænger af den kreative aktivitet, som I vælger. 

Vi glæder os til at skabe en inspirerende fællesoplevelse, hvor I dyrker jeres kreative side. 

  • Kreativ fødselsdag i børnehøjde

    “Vi holdt vores datter Madisons og veninde Albas 8-års fødselsdag hos Kræativet for pigerne fra deres klasse. Charlotte tog varmt imod os kl. 14 og stod klar med et fint dækket bord med popcorn, kagekone og saftevand, da vi ankom. Pigerne fik en god og rolig introduktion til ler og teknikker, inden de hver især gik i gang med at udforme deres egen lille skål. Der var masser af kreativ fordybelse i trygge rammer, og da forældrene hentede børnene ved 16-tiden, viste alle stolte deres kreationer frem. 

    Vi kan på det varmeste anbefale Kræativet til børnefødselsdag – en hyggelig, velorganiseret og mindeværdig oplevelse for både børn og forældre.” 

    Elisabeth, mor til Madison

  • Kreativ og hyggelig fødselsdagsfejring

    “Min datters 11 års fødselsdag blev fejret af alle pigerne fra klassen hos Kræativet. Det var en hverdag efter skole, og det fungerede super godt og nemt det hele. Dialogen med Charlotte omkring dato, tidspunkt, valg af kage, info omkring stedet og dét at holde fødselsdag dér, var trygt og meget uproblematisk.
    Selve fødselsdagen forløb virkelig godt. Først ved et hyggeligt dækket fødselsdagsbord med kage, popcorn og saftevand. Vi sang fødselsdagssang og der blev åbnet gaver fra alle pigerne. Derefter intro fra Charlotte omkring selve keramikken og pigerne kunne kort tid efter, selv gå i gang med at fordybe sig og være kreative. Hele tiden med hjælp og vejledning fra Charlotte.

    Det var virkelig en fin og hyggelig oplevelse. Lækre rammer. God æstetik. God atmosfære. Afslappet stemning. Kan varmt anbefales :-) Nogle uger senere kunne jeg afhente alle pigernes fine keramikskåle. De blev modtaget med spænding og glæde.”

    Mette

  • Fødselsdag hos Kræativet

    "Vi var to familier, der holdt 10 års fødselsdag for alle pigerne i klassen hos Kræativet.  Det var den skønneste eftermiddag, hvor pigerne lavede deres egen unikke skål.

    De fik alle god hjælp og vejledning af den meget søde og rolige Charlotte. Desuden blev de forkælet med kage, popcorn og saftevand. Der var tid til både hygge, sang og kreatid.

    Alle hyggede sig. Tak for en god oplevelse. 

    Hilsen Pia"