Handelsbetingelser
Velkommen til Kræativet. Når du handler hos os, accepterer du automatisk vores handelsbetingelser. Derfor råder vi dig til grundigt at gennemlæse alle nedenstående vilkår og betingelser, inden du handler på www.kraeativet.dk eller i vores værksted i Højbjerg.
Handelsbetingelser for Kræativet
1. Indledning
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af workshops via Kræativets webshop på www.kraeativet.dk samt for køb af fysiske produkter i vores fysiske butik. Ved at gennemføre en booking eller et køb accepterer du disse betingelser. Aftalen er først bindende, når du modtager en ordrebekræftelse på e-mail.
2. Virksomhedsoplysninger
Kræativet ApS
Søren Nymarks Vej 6F, 8270 Højbjerg
CVR-nummer: 45246752
E-mail: info@kraeativet.dk
Telefonnummer: +45 40848448
3. Priser
Alle priserne hos Kræativet er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. 25 % moms, hvis ikke andet er angivet. Priserne er gældende både for køb på www.kraeativet.dk eller i værkstedet i Højbjerg. Den gældende pris er den, der på dagen for bestillingen er angivet på webshoppen eller i værkstedet for den pågældende vare, og som ligeledes vil fremgå af ordrebekræftelsen. Kræativet tager dog forbehold for evt. trykfejl. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden forudgående varsel, men ændringer vil ikke påvirke allerede indgåede aftaler.
Når vi annoncerer med tilbud på www.kraeativet.dk eller på vores sociale medier gælder tilbuddene kun så længe lager haves eller inden for den tidsramme, der er oplyst.
A. Handelsbetingelser for workshops på www.kraeativet.dk
4. Booking og betaling
Når du booker en workshop via vores webshop, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Betaling sker via MobilePay eller Nets. Eventuelle gebyrer for betaling vil fremgå ved checkout.
Kræativets betalingsløsning er baseret på SSL-standarden. Dette betyder, at de oplysninger, der bliver afgivet i forbindelse med betalingstransaktionen, beskyttes ved hjælp af kryptering under overførelsen fra kundens computer og videre til Kræativet. Alle oplysninger, der leveres af dig, indsamles sikkert gennem SSL (SecureSockets Layer). Kun PBS (din bank) har adgang til dine oplysninger. Kræativet garanterer, at de oplysninger, du indtaster, IKKE videregives til nogen ekstern organisation eller tredjemand.
Særligt for private og firmaevents:
Ved booking vil du blive faktureret et depositum, som dækker vores administration og reservation af datoen:
Events under 20 deltagere:
- Private: 2.190,00 kr. inkl. moms.
- Firmaer: 3.500,00 kr. ekskl. moms.
Events med 20 eller flere deltagere:
- Private: 4.380,00 kr. inkl. moms.
- Firmaer: 7.000,00 kr. ekskl. moms
Din booking vil først blive endelig bekræftet via e-mail, når depositummet er modtaget af Kræativet. Depositummet er ikke-refunderbart.
Differencen mellem depositummet og den endelig pris for eventet opkræves via faktura 10 dage før eventet.
Du skal bekræfte det endelige antal deltagere skriftligt via e-mail senest 10 dage før eventets afvikling. Bekræfter du ikke det endelige antal deltagere inden for denne frist, fastsætter vi deltagerantallet til det antal, du angav ved bookingen. Herefter fastsætter vi den endelige pris og udsteder faktura, som vi sender til dig via e-mail.
Betalingsfristen for både depositum og den endelige pris er 8 dage.
Bliver I flere end forventet, bedes du meddelelse det hurtigst muligt, og vi vil forsøge at imødekomme dit ønske, men det kan ikke garanteres. Ekstra deltagere afregnes på dagen efter gældende pris pr. deltager.
Hvis du booker under 10 dage inden eventet, fastsættes og faktureres den endelige pris med det samme. Betaling skal ske inden afvikling.
Bliver en eller flere deltagere forhindret i at deltage, kan vi desværre ikke tilbyde en reduktion af den endelige pris.
5. Afmelding og refundering
Kræativets egne workshops:
Pladser på Kræativets egne workshops kan ikke refunderes eller flyttes til anden dato. Bliver du syg eller forhindret i at deltage må du gerne sælge eller give din plads videre. Hvis du allerede har meldt afbud, vil vi meget gerne vide, hvis du alligevel giver din plads videre.
Private og firmaevents:
Hvis du aflyser mere end 10 dage før eventets planlagte dato, refunderes depositummet ikke.
Hvis du aflyser eller reducerer antallet af deltagere (herunder ved sygdom) mindre end 10 dage før eventets planlagte dato, faktureres den endelige pris 100 %.
6. Aflysning af workshop
Kræativet forbeholder sig retten til at aflyse en workshop ved for få deltagere eller andre uforudsete omstændigheder. I tilfælde af aflysning vil du blive tilbudt en ny dato. Penge gives ikke retur.
B. Handelsbetingelser i Kræativet i Højbjerg
7. Køb og betaling
Fysiske produkter kan kun købes i vores butik i Højbjerg. Betaling kan ske kontant, via kreditkort eller MobilePay.
8. Fortrydelsesret og reklamation
Ved køb i den fysiske butik gælder reglerne i købeloven. Du har ret til at reklamere over fejl og mangler indenfor 2 år. Varer tages kun retur i ubrugt stand og mod forevisning af kvittering. Der ydes ikke brudgaranti.
Vi håndterer altid dit keramik nænsomt og sørger for de bedst mulige betingelser under både tørring, forglødning og brænding. Men da keramik er et levende materiale, kan der desværre opstå uforudsigelige sprængninger, revner eller andre skader under processen. Farver og resultater på glasurer kan variere, da de påvirkes af mange faktorer i ovnen. Kræativet kan derfor ikke holdes ansvarlig, hvis dit keramik går i stykker eller hvis glasurerne ikke får det ønskede udtryk.
Det er ikke muligt at bytte et produkt, som er bearbejdet kreativt med mindre, der er fejl eller mangler ved det oprindelige produkt.
Der er risiko for at få glasur eller maling m.m. på tøjet, når du besøger os - det er er på eget ansvar, så tag tøj på til lejligheden.
C. Fælles betingelser
9. Ansvar
Kræativet er ikke ansvarlig for indirekte tab eller skader, medmindre det skyldes grov uagtsomhed. Ved deltagelse i workshops er deltagerne ansvarlige for at følge instruktioner og retningslinjer.
10. Persondatapolitik
Vi behandler dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Oplysningerne bruges kun til ordrebehandling og kommunikation.
11. Ændringer i handelsbetingelserne
Vi forbeholder os retten til at ændre disse handelsbetingelser. Ændringer offentliggøres på vores webshop og træder i kraft ved offentliggørelse.
12. Lovvalg og værneting
Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister skal afgøres ved de danske domstole.