Kræativet
Formiddagskeramik
Formiddagskeramik
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Kom og lav dit eget keramik og nyd en formiddag i vores hyggelige kreaværksted
Book et bord i 2 timer og få 300 g stentøjsler til en kreativ stund i vores hyggelige kreaværksted i Højbjerg, syd for Aarhus.
Lav din nye yndlingskop, en uundværlig ting til køkkenet eller hvad du ellers har lyst til. Vi sørger for at give dig en introduktion, og du kan derefter sidde på egen hånd og fordybe dig med leret i hænderne. Der vil være "trin for trin"-guides til de forskellige teknikker pinch pot, plade- og pølseteknik. Vi står også klar til at hjælpe, hvis du har brug for input eller vejledning undervejs.
Du får 4 slags stentøjsler at vælge imellem samt flere flotte glasurer. Derudover har vi alt nødvendigt keramikværktøj, bogstavstempler, udstikkere og begitning til rådighed, så du kan lave en fin og personlig kreation. Vi står for forglødning og glasering, og du kan hente dit færdige keramik efter 3-4 uger.
Der må max laves 2 kreationer af de 300 g. Der kan også tilkøbes mere ler, som koster 20 kr. pr. 100 g.
Prisen for at deltage i formiddagskeramik er inklusiv en kop kaffe eller te til din kreastund. Det vil være muligt at tilkøbe sodavand eller små snacks. Eget mad og drikke må ikke medbringes.
Der vil løbende blive åbnet op for flere datoer. Kontakt os endelig, hvis du har et ønske om dato og tidspunkt. Hvis I er 8 eller flere, er det også muligt at booke et privat arrangement.
Har du lyst til at lære en specifik teknik eller dygtiggøre dig indenfor keramik, kan du booke plads på én af vores workshops.
Share
