Kræativet
Workshop - Julesy
Workshop - Julesy
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Julesyning
Skal denne jul være året, hvor du lærer at sy din egen julepynt og -sløjfer? Og kunne du godt bruge en hjælpende hånd og vejledning undervejs? Så kom med til julesyning i Kræativet 2. søndag i advent.
Vi stiller alle Kræativets symaskiner frem og guider dig, mens vi syr evighedsjulelys, sløjfer og juletræspynt.
Der vil være et udvalg af genbrugsstof til rådighed til at sy julelys og andre mindre ting. Går man med drømmen om at sy en stor julesløjfe, opfordrer vi til, at man selv medbringer det stof, som man ønsker at bruge, så man er sikker på at have nok. Det kunne fx være en gammel dug eller genbrugsstof, som kan give et fint udtryk.
Du kan forvente at skulle dele symaskine med andre deltagere. Hvis du gerne vil sy på din egen symaskine, er du meget velkommen til at tage denne med. Vi har forlængerledninger og god plads ved bordene.
Undervejs forkæler vi dig selvfølgelig med en kop kaffe eller te – og en lille julesnack.
Workshoppen kræver ingen forudgående erfaring. Så længe du har lysten til at være kreativ, bliver det en sjov dag i julehyggens tegn. Glæd dig til en dag med nål og tråd i hånden – og et kreaværksted pyntet op til ægte julestemning.
Share
